For mit vedkommende i denne gudesnak, så kan jeg jo ikke helt løbe fra fisken tatoveret fast på min højre fod, vel? Den løber (and God knows at jeg ikke gør meget i løb, medmindre jeg kan ane duften af friskbrygget kaffe) jo nok med mig. Jeg fik den, fordi jeg synes, at den er et fint lille symbol på medmenneskelighed. Ikke at den skal tilskrives kristendommen og hele fiskesymbolikken, men for mig er det det, den står for.
Jeg er, ligesom dig, ej heller vokset op med mere kristendomskundskab end, at fremmede folk, der banker på døre, er småirriterende, lidt falsk samlesang til juleaften og sådan. I 7. klasse bestemte jeg mig dog for, at se hvad det at gå til præst, var for en fidus.
Skæbnen ville at jeg mødte den sejeste 70-årige mand med langt hvidt hår og 10 børn, hvis nebengeschäft var at skrive sjove, rappe viser om luderen Tanja og andre (u)heldige tilfælde. Han minder mig i dag en smule om Dumbledore fra Harry Potter tilsat lidt upassende spræl. Han rørte mig en del. Han er stadig den eneste præst, som jeg har set kunne få en hel kirke proppet med mennesker til en juleaftensgudstjeneste, og samtidig få alle op af bænkene til klappende sang og dans.
Så for at svare på dit spørgsmål om hvem, der skal holde hånden over din søn - voksende hånd eller ej - så vil jeg gerne, som Gudmor, gøre et ihærdigt forsøg. Det kan være han kun vil holdes i hånden nogle gange, men det er jeg også rimelig habil til. Desuden er mine arme lidt længere end de flestes, og denne lille ting gør håndholdning med små pys særligt behændig.
/Mia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar