Det smager ikke af fisk

Så bliver de store emner så sandelig lagt frem på disken. Eller bloggen er det jo.

For mit vedkommende i denne gudesnak, så kan jeg jo ikke helt løbe fra fisken tatoveret fast på min højre fod, vel? Den løber (and God knows at jeg ikke gør meget i løb, medmindre jeg kan ane duften af friskbrygget kaffe) jo nok med mig. Jeg fik den, fordi jeg synes, at den er et fint lille symbol på medmenneskelighed. Ikke at den skal tilskrives kristendommen og hele fiskesymbolikken, men for mig er det det, den står for.

Jeg er, ligesom dig, ej heller vokset op med mere kristendomskundskab end, at fremmede folk, der banker på døre, er småirriterende, lidt falsk samlesang til juleaften og sådan. I 7. klasse bestemte jeg mig dog for, at se hvad det at gå til præst, var for en fidus. 

Skæbnen ville at jeg mødte den sejeste 70-årige mand med langt hvidt hår og 10 børn, hvis nebengeschäft var at skrive sjove, rappe viser om luderen Tanja og andre (u)heldige tilfælde. Han minder mig i dag en smule om Dumbledore fra Harry Potter tilsat lidt upassende spræl. Han rørte mig en del. Han er stadig den eneste præst, som jeg har set kunne få en hel kirke proppet med mennesker til en juleaftensgudstjeneste, og samtidig få alle op af bænkene til klappende sang og dans. 

Så for at svare på dit spørgsmål om hvem, der skal holde hånden over din søn - voksende hånd eller ej - så vil jeg gerne, som Gudmor, gøre et ihærdigt forsøg. Det kan være han kun vil holdes i hånden nogle gange, men det er jeg også rimelig habil til. Desuden er mine arme lidt længere end de flestes, og denne lille ting gør håndholdning med små pys særligt behændig.

/Mia 

Ingen kære Gud

Måske det er fordi, jeg blev introduceret for Gud meget sent i mit liv, at han aldrig rigtig er blevet en af mine homies.

Det var faktisk først  i gymnasiet, at jeg rigtigt hørte om ham. Indtil da havde mine forældre glemt at nævne ham, og den Friskole, jeg gik på i 10 år, gik mere op i Stevie Wonder og bongotrommer end salmevers og det lille Jesubarn.

Måske det også er derfor, jeg var sådan en bangebuks, da jeg var lille. Jeg troede, at både støvsugeren, flyvemaskiner og snevejr kunne slå mig ihjel. Jeg havde jo ikke hørt om ham, der kunne holde en hånd over mig, så alt forblev fint.

Det gjorde det nu alligevel. Altså lige til jeg så startede i gymnasiet, og Jytte, der havde fået sin stemme opereret et toneleje ned, men stadig talte ti oktaver højere end de fleste, skulle undervise os i religion.

Hun startede timen ud med at sige, at vi skulle omkring flere religioner, men at de fleste af os jo nok allerede kendte en del til kristendommen, og at det derfor var et godt sted at starte ud. De fleste var vel blevet døbt og konfirmeret og havde prøvet at være til bryllup eller begravelse i en kirke. Og ganske rigtigt kunne de fleste i min klasse række en hånd op i den tørre luft til hendes udsagn, og på den måde havde hun allerede der skabt et fælles udgangspunkt for sin undervisning.

Min hånd kom bare aldrig op af lommen, og ditto gjaldt min religionskarakter, den forblev på et underjordisk niveau, hvor Gud sjældent bevæger sig ned.

Jeg lagde ham selvsagt på hylden igen med studenterhuen og har lykkeligt levet mit liv uden hans selskab siden.

Men så fødte jeg Elliot. Og pludselig begyndte alle omkring mig igen at bringe Gud på banen. Hvornår skulle Elliot døbes, i hvilken kirke og i hvilken dåbskjole.

Kjole? Min søn skal da ikke have kjole på, og han er altså heller ikke begejstret for vand i hovedet, så jeg var fra start ret overbevist om, at han ville få fripas fra kirken og i stedet kunne nøjes med en navngivningsfest.

Men med manglen på dåb følger manglen på en gud. Kan man godt bestemme, at ens søn ikke skal være en del af det kristne fælleskab? Og hvad skal så holde en hånd over ham?

Jeg synes, min egen hånd er vokset en del, siden Elliot kom til, så jeg håber, den er stor nok. 

Har du en gud?

/Katrine.

Materia(listen) tager over

Jeg er sprunget ud i at lave en lille collage over nogle fine, "I like, I want"-ting. Ting som er på min must buyes liste. Dem har jeg mange af for tiden. Denne form for liste-making er et nødvendigt onde, da jeg ellers kommmer til at spendere alle mine ikke-eksisterende moneys (læs: dumme kassekredit) inden min sista-vacation til Barcelona. Og det går jo ikke, for de har den bedste ZARA forretning dér, og der regner jeg med at blive sat af i en 6-timers tid mens Maja spiser lækker gelato. Hun er ikke helt lige så meget oppe og ringe over shopping i storby, og jeg forstår det IKKE.

Så derfor denne lille collage. Jeg er især vild med kjolen fra Ganni. Tror du, at den kunne gå til forestående bryllup i august som kjole nr. 1? Den er da kirke-apropriote.

/Mia

Stuff I want (and need)

Jeg elsker btw din pik-tegning. Simpel og genial.

Apropos koldskål...

... Så var jeg på besøg ved mine forældre i onsdags, og min mor introducerede mig for en herlighed af koldskål - med rabarber.

Hun lavede bare sin almindelige koldskål, men så havde hun skåret nogle rabarber op i små stykker og marineret dem i citronsaft og sukker, som så blev blendet med koldskålen - MUMS!

Koldskåler for de rigtige mænd

Hej kone.

Mums, lakrids og koldskål, to ting jeg virkelig godt kan lide - egentlig lidt et under, at jeg aldrig har introduceret dem for hinanden, men det skal jeg da prøve! Du fik dog så travlt med mændenes top-ti, at du helt glemte at skrible opskriften ned?

Jeg forstår det nu godt, for det skaber humør at lave lister over rare ting ved mænd.

Der er egentlig en del, man kunne tage fat i. Men måske jeg synes, det kan siges så banalt, at det bedste ved mænd, er, at de er mænd. 

Og de bedste mænd er dem, der ikke prøver at være andet end mænd (tag den Emil Thorup - gem så den makeup-pung væk, lås den inde og smid nøglen ad helvedes til!)

Skåret ud i fem punkter er det rareste ved mænd at:

... de er større end os. Normalt kan jeg godt lide at favne bredt og være et stort menneske. Men jeg er glad for, at min kæreste er højere end mig, har længere arme end mig og er stærkere end mig. Når jeg ligger inderst i skeen, er det dejligt at føle sig lille.

... De tør være mindre end os. De tør sige, at der er noget, de ikke er gode til. De tør at bede om omsorg - særligt når de er syge. De tør at give andre ros, for de har ikke behov for at gå rundt og være verdensmester til alting. 

... de har pænt tøj på, fordi der findes meget mere pænt herretøj end dametøj.

... de har skæg. Tidligere indlæg på denne blog vil afsløre, at jeg er vild med skæg - gerne i store mængder. 

... de kun kan tænke på én ting ad gangen. Egentlig pisser dette punkt mig også lidt af, for hvor irriterende er det ikke lige, når man står og taler til en fyr, som ingenting hører, fordi han lige er ved at binde sine snørrebånd. 

Jeg tror dog, irritationen bunder i misundelse. Fordi vi kvinder altid prøver at jonglere med 1000 bolde på én gang. 

Jeg kan godt følge med i Masterchef, give Elliot en sutteflaske, have boller i ovnen og tale i telefon - på én gang.

Min kæreste kan knap håndtere at tage et stykke snus i munden, mens han ser er afsnit af White Collar, uden at snusen ender i næseboret.

Men hvor rart må det ikke lige være. At kunne se bort fra alt andet end lige den ene ting, man laver. 

Det var de fem ting. Vi har dog glemt et punkt. Et vigtigt et:

... Pikken.. 

Lakridskoldskål og til globryllup hos Jonathan Spang

Jeg fandt, og har her til aften afprøvet, den bedste opskrift på koldskål nogensinde. Den må simpelhen deles. Billedet nedenfor siger vist det hele, så det er bare med at lave litervis og så slubre, slubre, subre. Mums filibaba den er lækker. Jeg lavede lidt hindbærsmat (couli) til og det stod bare godt til den søde ladridssmag. You have got to try it :)Den er lavet på 1L kernemælk, ½L A38, lidt sukker, vaniljekorn fra en ½ vaniljestang, 2-3 spsk lakridspulver - jeg brugte dog lakridsrodspulver (det er lidt sødere, tror jeg) og så blande blande. Hindbær kogte jeg bare ind til en tyktflydende sirup med lidt sukker og vand.

For at det hele ikke skal handle om dessert eller syndig aftensmad, så er jeg blevet vældig begejstret for programmet "100 grunde til at han får for lidt", som kører på DR3. Har du mon set det? Hvis ikke, kan jeg fortælle, at det et et velsammenstøbt program om mænd og deres uvaner. Altså listerede uvaner (kan du se hvorfor jeg er excited?), som kommenteres af en masse kendte - heriblandt Emil Thorup. Den hidtil bedste og meget ironiske del af programmet, hvori jeg bliver i tvivl, om jeg lider af inkontinens eller bare er for godt underholdt, består i den del, hvor han taler om sin metier - hvordan mænd skal være mænd. Det er jo særligt ironisk, når man tænker over, at han selv er prydet med mere makeup end de fleste kvinder er det. Det bliver det dog ikke mindre sjovt af, og mænd med bøllehat er da korrekt et no go. Der opstår således en barnlig glemsel om forestående toiletbesøg pga. for meget sjov. Denne følelse er ikke just tilskrevet den lille mandsling til Tjelles medvirken, snarere tvært imod (and you know why), men derimod programmets koncept og budskab. Jeg synes derfor, at vi skal gøre programmet efter, og lave vores egen top 10-liste. I stedet for 10 grunde til hvorfor hankønnet får for lidt (som potentielt kunne blive meget lang), synes jeg, at vi skal dyrke den positive psykologi og lave en liste over, hvorfor han netop får noget! Her er mine 5 punkter (i ikke-rangeret rækkefølge):

1. Nørdede (læs: passionerede) mænd. Det kan være, at det her er et udtryk for alt for meget Big Bang Theory, og at jeg hermed forveksler nørdet med humortistisk. Men der er da lidt om det, synes jeg. Altså mænd, der er gode til noget.

2. Mænd der kan lave mad. Den taler for sig selv, for jeg kan li' mad, og nogen må gerne lave den til mig.

3. Mænd der kan lide børn, og som ikke er bange for, at fortælle at de en dag gerne selv vil have nogen.

4. Mænd der tager stilling til ting.

5. Mænd der kan kede sig i ny og næ.

Hvad er dine 5 punkter?

Og kone, skal vi ikke tage til bryllup til efteråret? Søde Jonathan Spang turnerer nemlig med sit show, og jeg tænker, at humoristisk globryllup er lige os.


/Mia

MUMS den var god!!

Et årtis koneskab

Sødeste kone. Nu har vi kendt hinanden i over et årti - det bedste årti i mit liv. I denne anledning har jeg kreeret et lille recap af vores koneskab - enjoy!

Scenen er Aarhus Svømmestadion. Vi er begge svømmere. Du lignede en dreng, og jeg lignede lort. Du er er fra overklasse hippie-forstaden Stavtrup, og jeg er flygtet fra de enlige mødres kvarter i Grenaa. Sleepovers og morgentræning. Gymnasieglimt. Der er langt fra en gennemsigtig D&G top til Hummel træningsoutfit. Fælles kærlighed for den ultimative iceblend med Guldmint. Tømmermænd og "ikkk såå meeeget" flødeskum. Du skipper spansk og jeg matematik. Det blev tid til koneferie i Spanien.  Flyskræk på første klasse og doped på naturmedicin. Du er HELT kølig! Hvad der synes, som et helt sabatårs lønindtægter spenderes på mad og cava. Du flygter og efterlader mig siddende mutters alene og langsomtopfattende på en kæmpe kværn. Med 10 læderklædte rockere, der nærmer sig i hastigt tempo. Tøsefnidder. Forfølgelse af fodboldhunk i lufthavn. Sukkerhøje og overtrætte. Dansk sommer på tagterrasse på Telefontorvet. BezzerWizzer. Falullah, asti og dans. Grøn Koncert og alkoholforgiftning. Søndag, mandag og tirsdags tømmermænd. Kæresten din ringer på årets første forårsdags tidligste timer. Han siger, at du har ondt i maven, og at det nok er veer. Med taxa ud i den snebeklædte nat. Høj puls. Får det skidt af synet af dig i smerte. Søger ly på en fremmed kvindes fødestue. Undskylder for nær besvimmelses-forstyrrelsen. Har mavekramper for hver af dine veer. Du bliver mor under de skøreste og skønneste omstændigheder. Jeg forbliver mig, men beæres med titlen som gudmor. Græder, og mærker et stik af misundelse over din nominering som årets mor. Lykkelig over samtidig at have dig i smilets by med smilets baby endnu et år.

/Mia

Så lad os tale om skæg og løjer

Jaa, et hymonym lige der i titlen. Det kan min indre sprognørd godt li'. Men det er ikke ord, det her skal handle om. Men skægget. På mænd. For det skal siges, at jeg endnu ikke har haft mit held med, at opdrive en knøs med ordentligt mande-lækkert og velplejet skægvækst i ansigtet. Jeg glæder mig dog til, at det en dag sker. For jeg nyder virkelig synet af den slags fyre, jeg slentrede forbi her til aften. Det var fyre af den type, som er ualmindeligt fine i en lyseblå skjorte, svagt lyserøde og lange shorts, lædermokasiner og JA med et veltrimmet og fyldigt (som de færreste jo kan gro) skæg som accessorie. Det var et vældig fint sommersyn. Og det er jo er skæg på en absolut favorable facon. Lidt ala Ryan Gosling i The Notebook.

Det er det pletvist voksende, tynde "skæg" jo bare ikke vel? Eller drenge som prøver, at gro en tynd, lille hipster-larve. Stop jer selv. Inden jeg når, at se ned ad dem, har jeg allerede dannet et mentalt billede i hovedet af en splejset fyr med narkomantynde ben og alt for stramme jeans. Og oftest er det jo også det syn, man møder. Så jeg vil nok (nok er i grunden et besynderligt ord?!) faktisk foretrække Justin Bobby-typen, som ser rodet og utæmmelig ud. Hans skæg ligeså. Han er sgu mums. Men Felix vinder - han er den polerede, skandinaviske udgave af JB, hairwise, that is.

/Mia

Hår i lange baner

Der findes hår på hele kroppen; på hovedet, på armene, skæg, røvskæg og pikslips - jeg er vild med næsten det hele!

Og rodet eller ej, så er Felix Smith da et fantastisk eksempel på hår i lange baner, når det er allerbedst.

Han er en af de mænd, der har forstået det. Tid foran spejlet er fint, når man er mand - så længe det ikke kan ses, at hår, skæg og tøj er tænkt ned i mindste detalje. 

Felix drikker sikkert også sin morgenkaffe foran spejlet, mens han står med hænderne i de gyldne lokker - men det ser tilfældigt ud på den helt rigtige måde.

En anden mand, som har håret på rette sted, er modellen Justin Passmore. Følg ham på Instagram under "I_am_tinman" - det er rene, gode sager. 

Hvad er dit yndlingshår?

/Katrine. 

Justin Passmore har hår alle vegne. Jeg er vild med det.

Læskende vandmelon - must try!

Den her FANTASTISKE og op-i-himlen-vildfarende lækre opskrift kræver altså et bloginslag med det vuns. Og det er jo lige i din smag kone. Det er en opskrift på vandmelonlemonade, som de søde twin-foods-bloggere har postet. Den deles hermed og skal snarest efterprøves :)

Man skal bruge:
Doh vandmelon - ca. 1/4 
Saft fra en halv (eller hel) citronish
Lidt vand (1-2 dl)
Nogle skiver ingefær (herre yndlingsingrediens)
Isterninger

Easy-peacy-brezzy 


/Mia

Se her hvor yums!

Felix Smiths hår

Ja, du har så ganske ret. Livet skal nydes med og uden kaos. Jeg følte især, at Frida fra Winnie Who i programmet var just a tat too much. Måske hun ikke skulle spendere sin tid på, at være rædselslagen over et fremtidigt liv, hun foriøvrigt selv vælger. Hun er nået til et sted i sit liv (ganske givet i takt med at hun er blevet ældre på dage og antallet af lovebuddies i den lille sorte er steget, who knows), hvor hun føler et behov for, at distancere sig til de knejter hun vælger, at føjte rundt med, ved at kalde dem for "ham den 20-årige". Selv føler jeg, at jeg nu også er nået dertil i livet, hvor det er en smule fyfy, at savle over netop ham den 20-årige. Noller siger jeg bare!

Og hov. Barsel kan vist ikke bruges som undskyldning for min overdrevne serie-konsumering. Men måske en 3 måneders sommerferie kan? Apropos serier og gossip-news, så er Finn Hudson fra Glee død. Det er tragisk, og nu bliver der ikke nogen Finnchel i serien. Ja, det er sørgeligt, og du aner ikke, hvad jeg taler om, for du ser ikke Glee.

Det blev til en masse mundlort om tv. Så for lige at vende tilbage til denne blogs ypperligste omdrejningspunkt, kaffen, vil jeg fluks fortælle, at Felix Smith (som jeg btw ADORE. Han alene kunne tjene til et udemærket tema til denne online korrespondance. Den bliver muligvis samlet op på et senere tidspunkt.)tager på tur med Baresso Coffee til optagelser imorgen. Det bliver helt sikkert et program, der er værd at se.

Det her indlæg virkede måske en smule rodet, men ved du hvad, der er rodet? Felix Smiths hår!

/ Mia

Felix Smiths hår 

Bekendelser fra Munkebjerget

Jeg har set det, altså 'Sex, kaos og bekendelser' - det er hammergodt. Men kan jo også ligeså godt lægge kortene på bordet og være ærlig omkring, at jeg, i takt med at dagene på min barsel skrider frem, er gået fra at være en news-junkie, der hver morgen så Nyhederne, læste Politiken og hørte P1 Morgen, i stedet  labber en hver form for let-fordøjelige serier og sladder i mig.

Den viden om det Arabiske Forår, jeg lagrede i min interne hukommelse, er skiftet ud med opskrifter fra Masterchef og 'breaking news' om Medina og Christophers forhold.
Suk. Jeg frygter den dag, jeg skal starte på Journalisthøjskolen igen (Se & Hør er da sikkert også et fint praktiksted)..

Nå, men 'Sex, kaos og bekendelser' fik mig til at tænke lidt. Singlerne i programmet føler sig ensomme, og dem med partnere og børn er som vulkaner, der evigt er lige ved at gå i udbrud. Ja, ja, bla, bla - man vil altid have det, man ikke har..
Jeg nød programmet, fordi jeg kunne følge lidt med i andres hverdag og derigennem blive bekræftet i, at jeg faktisk har et temmelig rart liv.

Men. Nu må de altså lige slappe af med al den brok. Min pegefinger løfter sig fra tastaturet, og jeg er nødt til at pege lidt. Hende tvillingemoren har jo de sødeste børn! Måske hun bare lige skulle droppe idealet om at være den perfekte mor og så nyde det kaos, hun står midt i.
Og måske singlerne bare lige skulle nøjes med at brokke sig om søndagen, når de savner én at dele joggingtøj med, og ellers bare nyde deres frihed.

Jeg nyder i hvert fald min barsel og alle de ligegyldige tv-serier, der følger med. Og nu vil jeg gå ud i køkkenet og jonglere med citroner og kilovis af sukker og se, om jeg kan frembringe den lemonade, de lavede i Masterchef den anden dag - skal nok sende dig en opskrift, hvis det bliver en succes.

/Katrine.

De sure citroner har vist brug for lidt sukker. 

Bekendelser på DR

OK. Så kommer der her det første 'rigtige' indlæg om noget virkeligt ude i verden. Jeg taler om det program, som vi snakkede om i Botanisk have under stegende sol og kølig rosé. "Sex, kaos og bekendelser" er virkelig en fed, lille serie om nogle meget ærlige kvinder. De er næsten så ærlige omkring deres liv, at jeg efter to afsnit var sådan helt "Så, så, så. Nå, nå, nå." af begyndende forargelse over, at de sagde, som de sagde. Fordi det var vildt ærligt. 

Hyld ærligheden og se det! Jeg tror, at du vil kunne li' det. 

Sex, kaos og bekendelser

/ Mia

Pølsemix

Ja, der står pølsemix. Jeg har valgt netop dette ord til at beskrive dig, min sødeste kone. Eller snarere til at beskrive hvad du ikke er. For du er ikke en uinspireret, sammenkogt ret med en overdøvende smag af sukkerfyldt Heinz Ketchup. Hvis jeg skal holde mig til madbeskrivelses-stilen, synes jeg, at vi skal vende kursen mod vores lille koneferie til Palafrugell i Spanien. Se dét var en overdådig, kulinarisk ferieoplevelse!, der meget fint kan anvendes som analogi til et Kade-portræt. Ferien var fuld af vandmelonbreezers, boblende og lidt lunken cava (så fine er vi jo heller ikke), overdådige mængder af grillede grøntsager og små uheld med natron. 

Spanien, smanien. Sådan er du også i DK. Omgivelserne er bare lidt mindre havbruste, men små uheld forekommer stadig - i større eller mindre grader af natron, og nu har du fået en baby. Den dejligste lille dreng. Enough med al den pølsesnak, du ved jo godt, at jeg ikke kan li' pølser altså.

/ Mia

Min glade kone, Katrine 

1, 2, 3, nu

Nuvel, så gør vi det. Har en blog. Så er der også et samlingssted for alt vores snak om pæne ting og kaffe. Sådan lidt facebook, snapchat og mobilsnak samlet i ét. Så behøver vi jo næsten ikke at mødes i den virkelige verden længere - smart!

Jeg ville være blogagtig og skrive noget om mig selv, men vidste ikke hvad, så skrev om dig i stedet. Det er okay at kalde dig sprognørd, ikke? 
Jeg fandt også nedenstående billede. Du er så fin og sommerlig, og jeg tænker, vi snart bliver nødt til at grille på en af vores altaner. Med pølse i den ene hånd og vin i den anden. 

/Katrine

Min kone Mia med røg i håret. 

Kun guderne ved det...

Hej kone

Jeg ved endnu ikke hvad vi lige skal finde på af gak og løjer med denne fine blog. Men jeg tror, at den kommer til at handle om vores liv og andre mindre abstrakte ting... Som f.eks. kaffe. Kaffen skal tildeles ekstra meget plads, da det jo oftest er den vi mødes over. Lad os sove på det. 

PS: Det er værd at have in mente, at hvis vi orker at læse andres rumskumsnusk, kan det være, at vi også har lyst til selv at skrive lidt ruskumsnusk i ny og næ? Guderne må vide det. Men jeg knuselsker ideen om vores egen lille koneblog <3 Tak for dejligt kaffemøde i dag.

/ Mia

Som sagt, så gjort

Hej kone.

Som lovet på Great Coffee tidligere i dag, er her vores nye blog. Men hvad skal den handle om? Jeg kan jo egentlig slet ikke lide blogs. Hvorfor skal jeg læse noget om mode, mad og babyer skrevet af folk, som ikke har særlige forudsætninger for at vide noget om det?

Jeg forstår det ikke. 

/Katrine.