Jaa, et hymonym lige der i titlen. Det kan min indre sprognørd godt li'. Men det er ikke ord, det her skal handle om. Men skægget. På mænd. For det skal siges, at jeg endnu ikke har haft mit held med, at opdrive en knøs med ordentligt mande-lækkert og velplejet skægvækst i ansigtet. Jeg glæder mig dog til, at det en dag sker. For jeg nyder virkelig synet af den slags fyre, jeg slentrede forbi her til aften. Det var fyre af den type, som er ualmindeligt fine i en lyseblå skjorte, svagt lyserøde og lange shorts, lædermokasiner og JA med et veltrimmet og fyldigt (som de færreste jo kan gro) skæg som accessorie. Det var et vældig fint sommersyn. Og det er jo er skæg på en absolut favorable facon. Lidt ala Ryan Gosling i The Notebook.
Det er det pletvist voksende, tynde "skæg" jo bare ikke vel? Eller drenge som prøver, at gro en tynd, lille hipster-larve. Stop jer selv. Inden jeg når, at se ned ad dem, har jeg allerede dannet et mentalt billede i hovedet af en splejset fyr med narkomantynde ben og alt for stramme jeans. Og oftest er det jo også det syn, man møder. Så jeg vil nok (nok er i grunden et besynderligt ord?!) faktisk foretrække Justin Bobby-typen, som ser rodet og utæmmelig ud. Hans skæg ligeså. Han er sgu mums. Men Felix vinder - han er den polerede, skandinaviske udgave af JB, hairwise, that is.
/Mia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar