Giftermål som blind date

Nogle mennesker kan ikke lide blind dates. Jeg har aldrig været på en blind date, så jeg kan derfor ikke sige, hvordan det ville være. Jeg tænker dog, at det må være lidt ligesom at bestille en ret på en restaurant i et land, hvis sprog man ikke kender. Måske er det man bestiller lækkert, indbydende, tilfredsstillende eller endda fascinerende. Eller også er det en spildt madoplevelse.

Inden jeg så programmet "Gift ved første blik", var jeg utrolig skeptisk og meget afvisende for konceptet. Af princip simpelthen. Men tænk sig, jeg blev sgu overrasket. På en rigtig god måde. Det fandt jeg ud af, da jeg tog mig selv i at sidde og græde over fremmede menneskers første blind date, som tilfældigvis også var den dag, hvor de skulle erklæres for mand og kone.

For fuck, de er modige. De embracer akavetheden og kysser over og under bordet ved klirrende glas foran deres familier. Og det fik mig til at tænke over bryllup og parforhold, nærmest i stil med Carrie Bradshaw fra Sex and the City. 

Det eneste jeg kunne tænke på, var om du mon har lyst til at føre mig op af kirkegulvet og holde og knuge min svedige hånd, når jeg engang skal giftes? Det ville jeg synes var bedst. For jeg har åbenbart lyst til at blive gift. Engang. Med nogen. Indtil jeg finder denne nogen, er det virkelig godt, at jeg har dig min kone.

With love from

/Mia

Mig til ekstravagant bryllup på Aarhus teater. Jeg var vild med det!