To personer flygtede fra Munkebjerget

... Og jeg var ikke en af dem.

Det var fredag, den bedste dag af alle de syv, der er at vælge imellem på en uge. Anders tog sig en spontan fridag. Der var lagt op til hygge, hvor vi alle tre kunne være sammen om alt og ingenting, som jeg normalt elsker - men noget var galt.

Mit overskud havde gemt sig så langt væk, at jeg ikke kunne finde det noget sted. Jeg syntes pludselig, at otte kilo tung baby fyldte alle 80 kvadratmeter af vores hjem, og der var ikke plads til mig. At Anders så også blev hjemme, gjorde bare pladsen endnu mere trang. Jeg orkede ganske enkelt ikke at hygge mig.

Jeg fik serveret kaffe og morgenmad i sofaen. Forslag om ting, vi kunne foretage os i det gode vejr, fløj rundt i stuen. Hvad var der at brokke sig over? Ikke meget, men jeg sad mut og tvær og slog enhver god idé i gulvet.

Indtil jeg tog mod til mig, mandede mig op og nå ja, på lidt tøvende vis, fik fremstammet, at de to mænd i huset jo også selv kunne tage ud og finde på noget at lave. Den store mand følte sig vist lidt afvist, men mutti her havde brug for alenetid. Og det fik hun så.

I tre lange timer havde jeg hele hyblen for mig selv. Noget jeg for et halvt år siden ikke ville have sat spor pris på, var pludselig guld værd.
Stilheden rungede, og det var skønt.

Med et løfte om at lade rod være rod, smed jeg mig på sofaen i slattent nattøj. Jeg zappede rundt i dårligt formiddags-tv, nød at kunne læse dagens nyheder i fred og drak spandevis af kaffe.
Da koffeinrusen toppede, blev sofaen for passiv, og jeg dansede ud i badet til høj musik - uden frygt for at Elliot kunne vågne af min larm.
Og i en rum tid var Katrines Wellness-center åbent og bød på alt godt forkælelse fra badeværelsets skabe.

Og så pludselig, efter tre timer, skete der noget. Stilhed forvandledes til savn, og jeg trippede for at se Munkebjergets andre to beboere igen. Et afsavn jeg har savnet at lide af, og et afsavn jeg uden tvivl havde godt af at mærke igen.

Vi fejrede deres hjemkomst med champagne og fredagsfrokost, og resten af dagen var en fest.

Hvad kan du bedst lide at lave, når du er alene, kone?

/Katrine.

Jeg holdt mit løfte, og rod forblev rod. Når jeg engang bliver rig og berømt, vil jeg betale mig fra at rydde op og gøre  rent.