Når et nyt familiemedlem kommer til

Hej kone.

Bloggen har ligget lidt øde hen, og det er vist min skyld. Jeg beklager. Men når man både skal passe baby, holde hjem, bage boller og gå rundt nede i byen og se smart ud med løst hår og læbestift, kan det godt være svært at se, hvornår tiden til at sidde med en computer ved hånden er der.

Men i dag har jeg grim-dag. Lejligheden er ét stort rod, og jeg har droppet badet og sidder i stedet med uglet hår i Anders' skjorte og en kop kaffe i hånden og skriver dette indlæg, mens Elle Belle sover. Det er rart.

Og det skal handle om, at der er kommet et nyt medlem i vores lille familie på Munkebjerget. De fleste ville nok lede tankerne hen på et lille menneske med dobbelthage og et rødligt skær i håret, men det er faktisk i stedet en krøltop, der er tale om. Som godt kan lide farven orange, og som er pokkers god til at brygge en ordentlig god kop kaffe.

Jeg har i de sidste ti år betragtet dig som en af mine allerbedste venner, kone. Fra du trådte ind i svømmehallen iført en lidt for stor badedragt og lynhurtigt overhalede de fleste på 2. holdet inden om og rykkede videre til 1. holdet, har jeg vidst, at du var kommet ind i mit liv for at blive.
I gymnasiet var vi et umage par. Du sjoskede rundt i dine Hummelbukser med AGF-logo og blev hængende i svømningen. Jeg shoppede dyrt tøj i FF2 og dansede moderne på klubben Nine hver fredag.
Alligevel fortsatte vores venskab, og det var vel også der - midt i en portion havregryn hjemme hos mig, når du havde sovet der, og midt i en overload af iceblends på Baresso, at det udviklede sig til et rigtigt koneskab.

Nu har du så overværet, at jeg bragte Elliot til verden. Du holdt min hånd, mens jeg trykkede dine fingre blå, og jeg tror ærlig talt ikke, at min og Anders' søn havde været, hvor han er i dag, hvis ikke det havde været for dig og for den taknemmelighed, du har lært mig at vise, for de ting der byder sig i livet.

Det er dig, som altid gerne har ville have en mand og en masse børn. Det har altid været mig, som var en smule bange for det med børn og helst bare ville være en hardcore journalist med en vild karriere. Nu er det så dig, der rocker dit studie og mig, der udlever familielivet, og ved du hvad? Jeg er glad for min part i den lidt omvendte tilværelse, og jeg tror også, at du er glad for din - og manden og børnene kommer jo rendende til dig lige pludselig, og du bliver den sejeste mor nogensinde.

Ligesom du er den sejeste gudmor, som Elliot nogensinde kunne ønske sig. Og selvom du engang - måske snart, hvem ved - får din egen familie, så er du gået fra at være veninde og kone til at være en del af min familie her på Munkebjerget. Det kommer aldrig til at stå på noget juridisk papir, vi kommer aldrig til at være i familie sådan rent genetisk, men jeg håber alligevel, at du altid vil være at finde på bænken, når vi holder fødselsdage og navnefester for familien.

/Katrine.

Du gør det næsten ligeså godt i orange som Nemo.